Jette F.
#1
03.04.2015
Tillykke til Fåborg.
Restaurant Klinten åbnede igen med nyt værtspar den 2. april.
Vi valgte at besøge restauranten på premiereaftenen. Det blev en rigtig god oplevelse.
Da vi kom til restauranten var der lige plads til os - ellers alt optaget.
Indretningen var ny og inspirerende, og udsigten helt i top.
Værtsparret var hurtige, venlige og imødekommende. Hurtigt var der brød og snacks på bordet. Den bestilte mad kom efter kort tid. Da den kom, fik vi en dejlig oplevelse. Veltillavet, velsmagende, rigtig gode råvarer, smukt anrettet og hele tiden en meget venlig betjening.
En flot start for stedet og det nye værtspar. Tillykke med starten. Snyd ikke jer selv for denne gode oplevelse.