Jørgen Jørgensen

Herning

#4
Jørgen Jørgensen
4 bedømmelser
09.07.2012
Noa

Det er en forholdvis ny restaurant i Østergade i Herning. Vi havde aldrig været der før, så vi kom med uforudfattede meninger om stedet.

Nu skal I bare høre. Vi satte os ned udenfor - vejret var vidunderligt, og straks kom der en virkelig sød ung pige og spurgte, om vi ville have deres brunch buffét. Ja, men det ville vi da gerne.

Inde i selve restauranten var der en brunch buffét med ALT, hvad hjertet kunne begære. Det hele var frisk lavet, og det var indbydende anrettet. Der kom hele tiden nye forsyninger, hvis noget var ved at slippe op.

Der var forskellige juicer og kaffe eller the. Og der var et kæmpe udvalg af oste, frugt, pålæg, patéer, pandekager, æg, røræg, stegt bacon, fantastiske brunchpølser, æggekage og mange andre ting. Der var lækkert brød at spise til.

Det må da ha' kostet en formue?

Nej - 79 kroner for al denne herlighed.

[..] Stedet anbefales på det varmeste.

Noa betyder "hvile" - og det var lige præcis, det vi fandt.

#3
Jørgen Jørgensen
4 bedømmelser
06.04.2012

Det er en forholdsvis nyåbnet restaurant i Østergade i Herning beliggende lige overfor Herning Folkeblad.

Det er et helt fortræffeligt spisested, hvor vi gav 5 stjerner for interiøret, 5 stjerner for maden, og 4 stjerner for betjeningen, der lige lavede et par små fodfejl.

Man kan højst få 5 stjerner, så det er en helt usædvanlig høj bedømmelse.

Maden var helt i top. Den var mexikansk, og menukortet var meget omfattende.

Vinkortet var også helt i top med meget for enhver smag og pengepung.

Interiøret var ganske enkelt fantastisk.

Stemningen var helt i top.

Selv priserne var yderst behagelige.

Det er et spisested, der absolut kan anbefales til selv det mest kræsne publikum. Det bliver et af vores foretrukne spisesteder i al fremtid. Vi har lige været der igen - og standarden var den samme.

#2
Jørgen Jørgensen
4 bedømmelser
30.04.2011

Cafe Fry i en smuk gårdhave i Herning.

[..] har stedet nu fået en ny ejer, der er fra Bosnien. Nu skal jeg da rigtignok love for, at stedet er forandret.

Maden får 4 stjerner ud af 5 mulige.

Betjeningen får også 4 stjerner ud af 5 mulige.

Lokalerne, der nok mere tiltaler de unge, får kun 2 stjerner ud af 5 mulige.

Det er det, jeg vil kalde "rå værkstedsstil" med synlige ventilationsrør i loftet, metallamper og betongulv. Ikke lige min stil. Men der var rent og pænt og så var der tilmed to charmerende "oldemorhjørner".

I godt vejr kan man sidde udenfor i den meget smukke gårdhave.

På grund af madens høje kvalitet og kvantitet og det meget høje betjeningsniveau vil jeg absolut anbefale stedet til alle aldersgrupper.

Det er lidt svært at finde. Adressen er i Bredgade lige overfor Café Poulsen og ind gennem en smal smøge.

Prøv det - og du vil FRY'de dig.

#1
Jørgen Jørgensen
4 bedømmelser
30.04.2010

Marco Polo og Marco Polo er to ting. Det var først og fremmest en handelsmand, der levede fra 1254 til 1324. Han handlede meget i Kina.

Marco Polo er også er restaurant i Herning.

Og hvad har de to ting så med hinanden at gøre.

Jo, den første Marco Polo må have købt en gammel udtjent malkeko i Kina, som på én eller anden mystisk måde er havnet i den anden Marco Polos fryser.

Vi var nemlig den 18. april så uheldig at få to bøffer, der var udskåret af lige præcis denne ko.

Den blev serveret med kniv og gaffel, men der burde også have været en vinkelsliber ved kuverten.

De var ganske enkelt så seje, at ikke en gang en grillkniv kunne gøre indhug i bøfferne.

Vi var ganske enkelt ikke i stand til at tygge den første bid.

Vi klagede så på en meget pæn måde til den søde serveringsdame, der så gik ud i køkkenet, hvorefter hun kom tilbage med den besked, at bøfferne var, som de skulle være.

Vi spiste dem ikke, for det kunne vi ikke, så de blev båret ud igen, og så var de efter en gang skylning sikkert klar til de næste gæster.

Så var det at vi blev virkelig kritiske.

Forretten bestod af nogle ganske fortræffelige rejer i en dejlig pebersauce, men på kanten af min tallerken lå der en klat brun sauce, der ikke stammede fra denne forret. I midten af tallerkenen lå der en tindrende giftiggrøn klat kold kartoffelmos, der mere var beregnet til at skulle have være tilintetgjort på kommunekemi end at blive serveret for sagesløse gæster

Tilbehøret til bøffen var en utrolig sukkersød sauce og nogle komplet rå grønsager, der næppe heller lod sig tygge.

Vi turde efter disse to skuffelser ikke at bestille en dessert, så vi fik et par kopper fortræffelig kaffe, men her var der i hvert tilfælde et glimrende eksempel på genbrug. De små sukkerposer der var vedlagt, bar meget tydelig præg af det var genbrug, for der var kaffepletter på. Og derfor var det, at jeg antydede, at bøfferne måske også genbruges.

Alt i alt en stor skuffelse til 801,00 kroner for nu at være meget nøjeregnende. Vi ses aldrig mere, og gæster, der alligevel drister sig til at tage på Marco Polo, skal tage en kødhakkemaskine med. Den kan så spændes på bordet, og så kan bøffen sikkert tygges, når den har været gennem maskineriet.