Johan August

#1
Johan August
1 bedømmelse
20.07.2014

En rigtig dejlig vuggestue med trygge rammer og et stærkt personale. Pædagogernes dialog med børnene er rigtig fin, og man oplever, at ens barn virkelig bliver set. Når man som forældre kommer for at hente sit barn, mødes man af glade pædagoger på tværs af de forskellige stuer. Alle hilser på en og ved, hvem man er forældre til. Pædagogernes glæde ved at arbejde sammen skinner tydeligt igennem, og det gør, at man oplever, stedet emmer af overskud. For os har det været en erkendelse ikke at blive forblændet af nybyggeri og forkromede læringsstrategier i vuggestuevalget, når det børnene først og fremmest har brug for er dygtigt og nærværende personale. Det har Sjællandshuse prioriteret med gode normeringer og dygtigt personale af begge køn på alle stuer.