John Frandsen

#1
John Frandsen
1 bedømmelse
02.08.2011

Jeg har lidt af tandlægeskræk i adskillige år. Og nu viser det sig, at der slet ikke har været grund til det!

Jeg har altid lidt af tandlægeskræk og havde derfor ikke været hos tandlægen siden min ungdom, men nu skulle det være. Jeg bor i Jylland, så jeg indhentede bud hos et par tandlæger i lokalområdet. Det viste sig hurtigt, at de ville have i omegnen af 100.000 kr. - og det har man ikke råd til som pensionist!

Heldigvis hørte jeg gennem noget familie om Strandvejens Tandklinik i Greve. I forbindelse med et familiebesøg på Sjælland fik jeg lavet en gratis forundersøgelse (gratis - det er noget, en jyde som mig kan forstå!). Til min store overraskelse fik jeg et bud på under 50% af prisen hos de jyske tandlæger. Tandlægerne i Greve, som jeg opfatter som særdeles kompetente, forsikrede mig om, at prisforskellen på ingen måde ville kunne aflæses i kvaliteten af arbejdet.

Derfor tog jeg til Sjælland og boede hos noget familie i nogle dage, mens de tog sig pænt af mig og mine tænder.

Jeg har et enkelt kritikpunkt. Jeg har af forskellige årsager været nødsaget til at ringe til Strandvejens Tandklinik flere gange under forløbet, og jeg må sige, at ventetiden i telefonen kan være meget lang. Derfor har jeg kun givet 9 stjerner.

Overordnet set er jeg dog meget, meget tilfreds. Jeg har det fejlfri tandsæt, jeg altid har drømt om - og jeg fik det med en besparelse på over 50.000 kr.!

En varm tak til tandlægerne og det øvrige personale hos Strandvejens Tandklinik.