Jytte K.

Min søster kom på Villestofte plejecenter den 10. marts i år, og vi synes Villestofte var et godt sted. Det var at komme fra asken til ilden. Den allerførste besked lød: Der skal skrives nr. i al hendes tøj, ellers bliver det ikke vasket. Der var ikke noget med velkommen - eller vil I have en kop kaffe, nej - vi kunne bare flytte ind, og så færdig. Min søster blev så syg Påskedag, med hendes nyrer, hvor hun kastede op, og hvor hun efterfølgende blev indlagt. Så manglede hun sin undermund. Det var ikke plejecentret, der havde smidt dem væk, ej heller OUH - men hun havde nok tabt dem i ambulancen. Ja - men væk var de. Nu er der så gået 3 mdr. hvor hun har skullet spise uden undermund, og en SOSU assistent havde så spurgt min søster, om hun manglede sine tænder, for ellers var det ikke nødvendigt at få nogle nye. Det kan de vel sige til sig selv, at det er en nødvendighed.

Vi har også en søster mere, der døde sidste sommer, og som er på Otterup kirkegård. Så kører vi en tur på kirkegården og spiser måske på et cafeteria. Det kalder jeg kvalitetstid for min søster, der så kommer lidt væk fra plejecentret.

Plejecentret mener, at det var bedre, hvis vi skrev nr. i al tøjet.

Det gør jeg ikke, da jeg bor midt i Jylland og skal køre over 100 km. for at besøge min søster. Jeg er godt nok pårørende - men ikke hendes MOR.

Hun betaler for at bo og spise der, og hun er kommet på plejehjemmet for at hun ikke kunne klare sig i eget hjem - så det må være Plejecentret opgave - og ikke min.