Kamilla T.

Jeg er en kronisk syg og sengeliggende ME-patient (Myalgic Encephalomyelitis, i folkemunde kaldet kronisk træthedssyndrom). Jeg har en konstant influenzalignende tilstand i kroppen, er energiforladt og udmattet samt plaget af invaliderende muskelsmerter.

Jeg ville grundet mine smerter ansøge om vederlagsfri fysioterapi i hjemmet, således at en fysioterapi kan lave øvelser med mig ved at bevæge min krop for mig. Min kæreste spurgte en sekretær i Lægehuset Skørping, om jeg kunne tale med en læge over telefonen og bede om en henvisning til fysioterapi. Han fik at vide, at det ikke er muligt, men kun ved fremmøde - på trods af at han fortalte, at en tur til lægen vil koste mig flere dage el. uger med forværring af min tilstand.

I dag kørte min kæreste mig så til min konsultation med klinisk basislæge Nina Rise.

Samtalen om vederlagsfri fysioterapi varede blot få minutter, og Nina Rise foretog ikke en eneste undersøgelse af min krop. Hun meddelte mig, at min kroniske sygdom ikke falder ind under de sygdomme som fx sclerose og blodprop i hjernen, som tilbydes vederlagsfri fysioterapi.

Min pointe og mit opråb er:

Hvorfor skal en invalideret, kronisk syg patient som mig møde op ved lægen for en samtale, som sagtens kunne være afholdt over telefonen, når et lægebesøg forværrer min tilstand i dage- el. ugevis? Når jeg beder om lægebesøg i hjemmet, bliver jeg fejet af! Det er simpelthen under al kritik!