Kate Lindstrøm
#1
08.07.2012
Restauranten har en dejlig rolig beliggenhed. Vi sad i udestuen med åbning mod haven. Vi nød den lune sommerdag og hørte regnen tromme mod taget. Ved indgangen indenfor var 2 vippedyr til småbørn hvilket var et klart plus for mine børnebørn.
Servitricen var smilende og imødekommende, og betjeningen var upåklagelig.
Vi fik lidt forskelligt fra menuen, bl.a. en platte og forskellige toast og burgere. Platten var meget beskeden og silden og det halve æg med 3 rejer på syntes ikke af meget. Salaten var heller ikke i top. Alt i alt lidt skuffende kulinarisk oplevelse. Prisen var absolut for høj i forhold til standarden.
Stedet vandt på sin stemningsfulde interiør og beliggenhed og vi havde en ualmindelig dejlig dag på bakken.