Katrine J.
Sjællandshuse Vuggestue har for vores familie været en perfekt start på livet med et barn i institution. Fra første dag var personalet varmt, meget imødekommende og professionelt. Og vi har aldrig været i tvivl om, at det er børnene, der er i centrum. Alt bliver tilrettelagt så det er på børnenes præmisser.
Pædagoger, pædagogmedhjælpere og ledelsen skaber en åben, engageret, varm og tryg atmosfære, og vi og vores datter bliver altid mødt med omsorg, forståelse, rummelighed og tillid. Hvert enkelt barn bliver set og hørt der hvor det er.
Af de praktiske forhold skal vuggestuens legeplads fremhæves. Den er stor og ligger roligt lige ud til Vestre Kirkegård. I næsten al slags vejr er børnene ude. Er vejret for voldsomt, sættes der stort fokus på en alsidig hverdag indendørs med f.eks. maling, tumlastik, musik og karsedyrkning..
Vi sætter uendelig stor pris på Sjællandshuse Vuggestues personale, pædagogiske grundlag og professionelle niveau. Vi kan på det varmeste anbefale vuggestuen!