Kim Jørgensen

#1
Kim Jørgensen
1 bedømmelse
14.03.2010
 

Skønt det er næsten 30 år siden jeg forlod Parkskolen, har jeg fortsat gode og positive følelser for skolen. Jeg var med, da skolen flyttede fra den gamle og nedslidte Blæsbjerskole til Parkskolen. Det var en fantastisk dag. Lærere og elever gik i samlet trop gennem byen med flag og banner. Jeg husker tydeligt, at der på et banner stod: "Solen skinner også på os". Elever med indlæringsvanskeligheder skulle ikke længere være andenrangs elever, men have gode rammer.

Jeg er ikke i tvivl om, at skolens pædagogik, menneskesyn og kompetente lærere blev starten til en livslang læring og en bevidsthed om, at selv den mest umulige drøm kan blive til virkelighed. Efter at jeg forlod Parkskolen gik jeg tre år på efterskole. Senere fik jeg en uddannelse som socialpædagog og har arbejdet som sådan i 24 år. Jo, mit hjerte banker fortsat varmt for Parkskolen.