Kristine Lindhardt
#1
16.03.2009
Vi har snart haft vores søn i vuggestuen 3 måneder og vi er enormt tilfredse med stedet. Han var kun 6½ mdr da han startede, og vi var derfor lidt nervøse for, hvordan han ville tackle det, og hvordan pædagogerne ville gribe det an, nu hvor han var så lille i forhold til de andre børn. Den nervøsitet blev hurtigt vendt til ro og glæde, da vi så og oplevede hvor dygtige og kompetente pædagogerne og medhjælperne var/er.
Der hersker en afslappet og rolig stemning i vuggestuen og der bliver hygget og leget med børnene. Det er vores indtryk at pædagogerne tager hensyn til alles behov og sørger for at alle børn bliver set.