Lars Stoustrup

50 år, Aalborg C

#5
Lars Stoustrup
5 bedømmelser
21.04.2009

Hess Varme har leveret et nyt luftvarme anlæg til vores hus, som havde et udtjent anlæg fra 70erne. Installationen blev udført hurtigt og ordentligt. Efterfølgende havde vi nogle småproblemer, der ligeledes blev løst hurtigt. Overordnet set et firma, man roligt kan benytte, hvis man tilfældigvis skulle have et hus med luftvarme anlæg.

#4
Lars Stoustrup
5 bedømmelser
21.04.2009

Vi har anvendt Jan Als til renovering af gamle gipslofter. Arbejdet er udført udmærket, men ikke helt uden skønhedsfejl. Prisen på arbejdet var ikke ligefrem billig, men heller ikke overdreven. Umiddelbart et solidt firma med nogle lidt høje timepriser.

#3
Lars Stoustrup
5 bedømmelser
21.04.2009

FTW gulve har slebet og hhv. lakeret og olieret gulve i hele vores hus (ca. 170 m2 trægulve). Resultatet er upåklageligt og arbejdet blev udført både hurtigt og billigt. Rådgivning om pleje og information om mulige problemer var også en del af ydelsen og alt er udført professionelt og samvittighedsfuldt.

#2
Lars Stoustrup
5 bedømmelser
21.04.2009

Vi har brugt Ferd. Færch & Co til renoveringen af vores første sal. Der skulle opsættes gipsplader på store vægarealer med mange udskæringer omkring bjælker og ventilationskanaler. Desuden skulle der opsættes fodlister og efterisoleres hist og her.

Pladearbejdet som var den langt største del af opgaven er udført fantastisk flot - både efter vores egen vurdering, men også malerne vurderede arbejdet som utroligt pænt. Opsætningen af fodlisterne var dog behæftet med skønhedsfejl, men de blev erkendt af Færch & Co og vi fik en sum penge til udbedrende malerarbejde som erstatning. Dertil kommer en uoverensstemmelse om regningen, men den blev løst uden problemer.

Alt i alt et yderst profesionelt og kompetent firma, der varmt kan anbefales.

#1
Lars Stoustrup
5 bedømmelser
21.04.2009

Vi har brugt Hasseris El i forbindelse med renoveringen af første salen på vores hus. Der skulle etableres stik og lampesteder, hvor nogle var erstatninger for gamle og nogle var helt nye. Derudover skiftede Hasseris El også vores sikringstavle.

Arbejdet er for så vidt udemærket udført, men intet mindre end tretten gange udeblev Hasseris El fra aftaler. Erkendelsen af at det er et problem manglede fuldstændigt hos Hasseris El. Dertil kommer at tidsforbruget på opgaven ikke var i den lave ende og desuden heller ikke stemte overens med vores tidsregnskab. Prisen på arbejdet var derfor i den høje ende af skalaen.

Vi brugte Hasseris El fordi forretningen blev anbefalet af andre, men vi kan ikke videregive denne anbefaling.