Lasse Schulin-Zeuthen
Vi har nu barn nummer 2 i Vanløse udflytter, og har kun godt at sige om den.
Ikke bare den kæmpe lejeplads, men også nærliggende skov, marker og vandløb bliver der ofte fortalt om hjemme. Specielt den sidste tid hvor vores datter gik der, var de "store" ofte uden og benytte området udenfor børnehaven også.
En sjov oplevelse var også første besøg hvor vi med datteren skulle "se børnehaven an", hun gik da i en børnehave i en 2-værelset lejlighed, og det første vi så i Spanager var 10 børn som med klatre sele og sikring klatrede op i et højt træ. ½ time inde i besøget meddelte vores datter "nu kan I godt tage hjem mor og far!"
Personalet, hvor en del har været med helt fra starten, har også altid haft 'gennemskuet'/kendt vores børn ganske hurtigt.
Som en sjov biting synes jeg faktisk det er en stor fordel med en børnehave hvor man ikke behøver at have dårlig samvittighed fordi man ikke henter klokken 14, bussen er jo først hjemme klokken 16, så ungerne har hele dagen sammen med vennerne. Drengen (4 år) får ofte en lur i bussen hjem.