Laura B.

#1
Laura B.
1 bedømmelse
18.06.2018

Min søn har gået i Tjørnerækken siden november 2017. Jeg er rigtig glad for stedet og vigtigst af alt, så er min søn rigtig glad for at være der.

Det er et lille sted, hvilket jeg synes er et stort plus. Børnene kender alle sammen hinanden godt og man fornemmer, at pædagogerne har plads og tid til nærvær med børnene. Pædagogerne er derudover gode til at skabe ro og sætte sunde grænser overfor børnene. De fastansatte pædagoger har alle arbejdet i Tjørnerækken i mange år og kender hinanden og stedet godt. Derudover gør de meget for, at have faste vikarer tilknyttet, som børnene lærer at kende. De faste vikarer er søde og engagerede.

Jeg synes, der er en god balance mellem fri leg og struktur og selvom det er en lille børnehave, er der både plads til de vilde lege i deres pude/klatre-rum og stillelege med spil/tegning/lego osv. I Tjørnerækken kommer børnene ofte ud på tur og deres legeplads bliver brugt meget.

Jeg kan kun varmt anbefale Tjørnerækken. Det er en dejlig børnehave :-)

Mvh Laura