Lene Marie Godiksen

København S

#2
Lene Marie Godiksen
2 bedømmelser
28.06.2017

De måneder vi afleverede vores barn i Nürnberggården var ikke særligt sjove. Det var én lang bekymring. Der var ingen overskud eller omsorg at spore hos de voksne, der blev talt hårdt og grimt til børnene, kosthensyn til børn med særligt helbred var til gene, børnene sad ofte foran et fjernsyn når vi hentede, og der var ikke altid voksne nok til at børnene kunne komme udenfor at lege. Enkelte gange var vi vidne til at der blev taget hårdt fat i børnene.

Vi prøvede at indberette stedet, men det affødte ingen reaktion eller ændring. Vi var lettede da vi fandt en ny børnehave.

#1
Lene Marie Godiksen
2 bedømmelser
17.09.2015

Vi valgte for lidt over et år siden med bidende negle at skifte vores søns børnehave ud. Valget faldt på Hjems og det har vi ikke fortrudt et sekund. Det er en fantastisk børnehave! Det er et lille sted med overskud, nærvær, hygge og en aldeles fornuftig tilgang til pædagogik.

Her bliver børn såvel som voksne taget imod med overskud og smil, og der er altid en varm arm om skulderen på børnene, når de vinker farvel om morgenen.

Her i høj grad tid og opmærksomhed. Det enkelte barn "ses" og der er tid til at tage sig af både store og små krøller på børnenes hverdag. Alt fra dumme, travle morgener med far eller mor til konflikter på legepladsen til udsplattede snegle i lommen bliver håndteret med ro, interesse og tålmodighed.

Her er hyggelige morgener med højtlæsning i sofaen, teaterture, udflugter i skoven (som er fyldt med nisser), besøg på andre legepladser, luciaoptog, hyggelige sommerfester og jeg kunne blive ved. Initiativerne er mange og kreative.

Normeringen er høj og personalegruppen er ekstemt kompetent og super stabil. Her er 6 faste voksne + 1 fast vikar til 34 børn, og vi er aldrig blevet mødt om morgenen af andre end kendte ansigter.

Jeg giver jeg hermed Hjems Børnehave min varmeste anbefaling og vi glæder os allerede til at starte næste skud på stammen op i foråret 2016.