Lise Marie Bjerre

#1
Lise Marie Bjerre
1 bedømmelse
05.04.2011

Vores mor er kommet på Plejehjem, og hvilket Plejehjem?

"Det bedste Plejehjem hun overhovedet kunne være kommet ind i!"

Vores mor har Parkinson og for at sige det mildt,så har hun en stærk kritisk sans - men på en skala fra 1-10, så giver hun Betania Hjemmet et stort flot 10 tal, og det siger rigtig meget om stedet. Betania Hjemmet kan noget særligt. Det er hele ånden på stedet, et rørende omsorgsfuldt plejepersonale, der får vores mor til at græde, fordi de er så søde ved hende. Stedet ledes med stor dygtighed har vi indtryk af og med kærlig hånd og megen kreativitet, som gør Hjemmet levende, man kan mærke, at det har en puls. Det er stedet, hvor man gerne selv ville havne engang, hvis det blev nødvendigt. Betaniahjemmet har også et frivilligt korps, der servicerer beboerne med flotte lagkager til fødselsdage, sørger for udflugter og giver tjenerfunktioner i uniform ved særlige restaurant-dage. Det er et femstjernet hotel med egen pragtfulde madlavning, der indbefatter hjemmebag til kaffen hver dag, noget vores mor glæder sig til dagligt. Kort sagt Betania Hjemmet er i særklasse, for her er beboeren et yderst respekteret centrum, et sted hvor respekten for det at være et menneske er sat i højsædet. Dette er ikke bare fine ord, for det er noget, som vi alle oplever, når vi besøger vores mor. Vi har kun haft positive oplevelser, når vi kommer på besøg. Vi er dybt taknemmelige for, at det lige netop er her vores mor er havnet på sin sidste station i livet og med den sygdom, som hun lider af. Hun er i de bedste hænder, og en stor sten er faldet fra vores hjerter.