Lise Sørensen
Jeg har desværre haft en rigtig dårlig oplevelse med butikken "Tria cykler" på Østerbro i forbindelse med et servicetjek på min Raleigh cykel. Da jeg købte cyklen fik jeg et servicehæfte, hvori det første tjek som finder sted 2 måneder efter køb er gratis.
I forbindelse med mit studie havde jeg været i USA og havde derfor ikke haft mulighed for at få tjekket cyklen efter 2 måneder. Da jeg kom hjem (4 mdr. efter købet) henvendte mig i "Tria cykler" for at købe en ekstra lås og spurgte samtidig om der var mulighed for at få foretaget det såkaldte gratis-tjek på trods af at tidsfristen var overskredet. Det var ikke noget problem og jeg afleverede min cykel - god service tænkte jeg, men det skulle vise sig at være en fejlvurdering. Dagen efter da jeg kom for at afhente cyklen, var prisen 250 DKK og den medarbejder jeg havde talt med dagen før havde efter sigende sagt op - løgn eller bare utrolig uheldigt? Jeg forklarede min situation, men chefen i butikken og hans hjælper var fuldstændig uforstående og ligeglade og ville ikke kontakte den medarbejder jeg havde talt med. De påstod at jeg løj og ville ikke udlevere min cykel inden jeg havde betalt. Jeg følte mig virkelig dårligt behandlet.