M. Borup
For nylig blev jeg klippet hos Scarlet Hair og mens jeg sad i stolen var det egentlig ikke en overdrevet dårlig oplevelse. Hun taler dårligt dansk, og det lader ikke til at hun har tænkt sig at øve sig, ved at tale med kunderne. Da hun havde klippet mit hår kom hun noget creme i så det blev løftet lidt og det krøllede - fint nok, jeg godkendte det. Klipningen gik hurtigt – meget hurtigt, ingen kaffe, ingen blade og hun vaskede ikke mit hår.
Dagen efter da jeg selv havde vasket det, opdagede jeg at den er helt gal.
Jeg kom ind til hende med en helt lige page. Kanten for neden er vidst fin nok, men hun klippede nogle etager i det og det er virkelig skævt. I venstre side er der over 5 cm mellem øverste etage og nederste kant, i midten er der ca. 3 cm mellem og i højre side er der slet ingen etager. Jeg var i chok da jeg opdagede det. Det er ikke bare lidt galt - jeg er tvunget til at gå til en anden frisør for at få det rettet.
Jeg har taget et par billeder af mit maltrakterede hår, som jeg ville sende til hende. I telefonen tilbød hun at jeg kunne komme ned og få det rettet, men hun skal absolut ikke røre mit hår igen, så det har jeg takket nej til. Jeg fortalte hende om billederne, men hun sagde at hun ikke har en mailadresse – en frisør uden en mailadresse?
Jeg er nu efterladt med skamferet hår og spørgsmålet: Ér hun overhovedet uddannet frisør?
Mit bedste råd: Vælg en anden frisør end Scarlet Hair.
Jeg havde købt en luksus ansigtsbehandling på downtown.dk og selvom jeg kun gav halv pris var det slet ikke pengene værd! Under behandlingen følte jeg bare at hun skyndte sig igennem det hele. Udrensningen var meget mangelfuld og hun voksede ikke øjenbryn. Hun var dog god til ansigtsmassage.
Hun fortalte mig om en masse produkter hun havde og prøvede nogle peelingmasker på min hånd som hun i øvrigt aldrig fik tørret ordenligt af! Hun fortalte mig om hvor stresset hun havde været over alle de kunder fra downtown og jeg følte næsten at jeg var mest til besvær for hende - især fordi jeg ikke købte noget.
Jeg kommer der ikke igen!