Margrete Johansen
Bøffen var mør og til den (gennem)stegte side, til gengæld var den så kold at den ikke kunne smelte det kryddersmør den var belagt med. På min kommentar til tjeneren om dette, tilbød hun at lægge bøffen tilbage på grillen - men jeg syntes den havde fået rigeligt i forvejen, så det var ikke en løsning. Pommes frites og hjemmelavede chips var ok. Bearnaisesovs var lunken. Alt i alt gode råvarer, som desværre havde ventet for længe efter tilberedning på servering. Vinen var absolut god. Kaffen var ligeledes lunken og tjeneren syntes ikke vi skulle betale for den, så den fik vi med i købet. Regningen pr. person (vi var 4 i selskabet og delte en flaske af den gode vin) var på 225 kroner - absolut overkommeligt. Med en mere kvik betjening kunne dette være en klasserestaurant.
Var inde for at spise sammen med mit barnebarn. Hun fik en børnemenu med pølse og pommes frites. Pølsen var skamstegt og pommes frites okay posemodel. Jeg fik en bøf med wiskeysauce og salat. Salaten var en spiseskefuld coleslaw af værste, færdiglavede skuffe. Pommes frites som børnemenuen - okay posemodel. Bøffen var senet og saucen var frygtelig. Sød og ketchupvæmmelig. Mit barnebarn fik soft ice til dessert - middelmådig kvalitet, men det reddede hendes aften, da maden var gyselig. Regner ikke med at give stedet endnu et forsøg.