Maria Grønning Dixen
Skøn, skøn oplevelse.
I lørdags var jeg inviteret ud at spise af min mand. Vi søgte på nettet efter restauranter i Horsens, og faldt over No. 4. Hjemmesiden så fin ud, og maden lød lækker. Dog var jeg en anelse bekymret over de lave priser, da det jo ikke altid dækker over kvalitet.
Det regnede og var iskoldt. Indenfor i restauranten blev vi straks taget pænt imod. Der er en dejlig, hyggelig atmosfære. Vi fik anvist bord, og straks kom der en kande vand og en kurv med hjemmebagt flüte.
Hjemmefra havde vi næsten bestemt, hvad vi ville have. Vi ville gerne have 4 retter fra gourmetmenuen. Der er kun menukort til de treretters menuer, tjeneren [..] kom selv og forklarede os om gourmetmenuen. Vi valgte pastinak/champagnesuppe, røget makrel med radise-agurk-peberrodssalsa på sprød rug, rosastegt oksekød med tilbehør og 3 slags oste med syltede blommer. Det var forrygende. Suppen var bare så lækker. Det var det hele! Serveret i brandvarme tallerkner så det holdt sig fint varmt. Smukt anrettet. Oksekødet var perfekt rosa, og så mørt at man kunne "trække" det fra hinanden. Ostene var lækre. Til hele denne herlighed valgte vi en vinmenu. Og vi fik vin der passede perfekt, eneste minus her, var at der blev skænket lidt for lidt i glassene. ;) Ialt kom vi af med 1000 kr. for 2x4 superlækre retter og 2x4 glas skøn vin. Det var en dejlig aften, og vi kommer helt sikkert igen.