Mikkel K.
Vi har to børn i Skovparken og er virkelig glade for institutionen.
Der er et højt fagligt niveau og nogle søde og kompetente pædagoger som giver børnene de udfordringer og den opmærksomhed de har brug for.
Der er en høj grad af forældreinddragelse og der er dermed kort vej til indflydelse på det der sker i det daglige. Økonomien er desuden også god, så der har været råderum til at skabe de muligheder institutionen ønskede.
Skovparken er en mindre institution og det var også et væsentlig parameter for vores valg. Der er en passende mængde børn til at de små (og store) ikke mister overblikket.
Ydermere har de som den eneste institution i Espergærde indført en fælles madordning for alle børnene, som både giver børnene ny indsigt i det de spiser og det samme gode grundlag for alle.