Morten Rytter
Vi spiste 4 voksne og 3 børn på den Mexikanske Restaurant i Holbæk d. 26. februar.
Helt overordnet så var maden og betjeningen ikke prisen værd. Det virkede meget fumlende både mht betjening og madkunst prisen taget i betragtning.
Detaljer:
Lokalerne er rigtig hyggelige, toiletter mm i orden.
Vi bestilte 3 forretter som vi delte:
- hvidløgsbrød ... 2 små stk som var gode og lavet på stedet i ovnen.
- indbagte rejer ... ok
- nachos med kylling ... rigtig stor portion, gode med fin salsa
Hovedretter:
2*Grande Borritos ... fyld godt, resten ikke værd at skrive om da det var i den lave ende forarbejdningsmæssigt (tørt og kedeligt).
Tournedos (serveres som 2 stk) ... rigtig godt kød som desværre var for rødt.
Plankebøf bestilt med pommes frites til ... kom desværre med kartoffelmos. Det tog derefter 15 min at få de bestilte pommes frites.
Hovedretterne kom ikke på samme tid. Det ene barn var næsten færdig med at spise da den sidste hovedret kom på bordet. Tilbehøret var standard mexikansk men virkede som noget der var købt ude i byen og kedeligt. Kødet generelt af god kvalitet men behandlingen ikke i top.
[..] Spurgte ikke engang om hvordan vi ville have bøfferne stegt. Noget som ikke er i orden når man bestiller for 200 kr oksebøf!
Vi fik 1 flaske husets vin (serveret for varm) og diverse sodavand og vand til. Samlet regning lød på lidt over 1400 kr og det er simpelthen ca 30-40% for dyrt sammenlignet med andre restauranter i Holbæk som f.eks. Da Claudio og Linden som ligger flere klasser over kvalitetsmæssigt men på samme prisniveau.
Vi spiste 2 voksne og 3 børn (6, 7 og 9 år) på Nachos 7. sep. 2010.
Generelt bar maden præg af at den ikke var frisk. F.eks.:
1. "Frisk" ananas som var helt udtørret.
2. Vandmelon som var hvid indeni omkring kerner pga tørhed.
3. Pizza som havde stået alt for længe på varmeplade og som derfor var stenhård i bunden og tør.
4. Varme retter som tydeligvis var varmet op og ikke friske.
Salat baren var generelt OK.
Kylling i tomassauce var helt klart den bedste ret og generelt ville retterne være i orden hvis ellers de var friske.
Man betaler halv pris for børn men det betyder alligevel en pris på 65 kr per stk (voksne 129 for aftenbuffet) hvilket er for meget for en buffet af den standard.
Da tjeneren kom med regningen og spurgte om maden smagte viste jeg det mad vi havde måtte sortere fra og hvorfor. Der var ingen kommentar fra hendes side.
Regningen (uden vin eller øl) endte på 540 kr.
Der er meget bedre restauranter i Roskilde til prisen for familier. F.eks. Kina restauranten ved motorvejen, Jensens bøfhus og restaurant bryggergården (kun marginalt dyrere men meget bedre).
Vi spiste på Jensens Bøfhus i Holbæk d. 6/5 i anledning af min kones fødselsdag. 2 voksne og 3 børn.
Efterhånden har vi nok været på Jensens Bøfhus i Roskilde ca. 10 gange med familien. Betjeningen var fin i Holbæk omend nok lidt mindre smilende end i Roskilde (men her er den også usædvanlig god).
Vi fik en byg-selv burger, en strip steak med fransk bearnaise sovs og smørstegte kartofler. Ungerne fik pizza, nuggets og alfabet bogstaver.
Burgeren var fin og eftersom man selv fylder op fra salatbaren kan det ikke gå galt. :-)
Steaken var meget velsmagende og den nye franske bearnaise sovs (noget tykkere i det end den normale variant som de stadig har) synes jeg var utrolig god. Hvor den gamle er lidt ligesom Knorr's så er den nye en tyk udgave af en rigtig bearnaise sovs.
Lokalerne har jo super udsigt og er mere rolige end i Roskilde. Det er nok positivt for de fleste men måske lidt mindre familie-venligt hvis man har urolige børn med.
Prisen kom samlet op i ca 580 kr. hvilket er rimeligt synes vi. Dog skal man være opmærksom på at specielt drikkevarerne er meget dyre. 48 kr. for en stor Cola (ok den var stor men alligevel!). Det kan betale sig at købe en kande og så dele den.
Jeg synes at man skal se Jensen's som en luksus variant af MacDonald. En super familierestaurant hvor ungerne får lidt legetøj og mad de kan lide. Voksen maden er også fin men det kan man få mange steder. Dog er det altid samme kvalitet og smag (i hvert tilfælde det vi har oplevet selvom de andre anmeldelser viser et andet billede). Man skal ikke sammenligne den med mere gourmet agtige restauranter som MASH (Kbh), Madklubben (Kbh), Saison (Hellerup), Rådhuskælderen (Roskilde) mm.
Alt i alt en rigtig god oplevelse og vi tager gerne til Holbæk igen.