Niels Carstensen

Vi var godt nok blevet narret af Forchetta en gang før, men det er længe siden, og der var ikke rigtigt plads på de gode restauranter med kort varsel. Men Forchetta havde plads med 10 minutters varsel en lørdag aften. Jeg forstod senere hvorfor. Ikke nok med [den] uforskammede tjener, [..] som jeg troede var væk, var der. Det var også ualmindeligt klamt at finde et sort hår i desserten. Da vi stille og roligt gjorde opmærksom på det, blev vi skældt ud over, at vi ikke havde fundet håret straks i stedet for at klage, da vi havde spist af desserten. Ja, undskyld, men hvis det var så oplagt at se håret, så burde tjeneren måske have opdaget det før kunden? Da vi ikke kunne trænge igennem til tjeneren, fik vi i stedet at vide, at vi aldrig skulle komme på Forchetta igen. Ja uforskammede kunder er der nok af. Derfor var stemningen ikke den bedste, da vi gik. Det var den heller ikke efter en anden gang på Forchetta. Da havde vi en gæst med - på besøg fra København. Han havde nået at spise, så han fik kun vin og vand, mens vi to andre fik tre retter mad. Men på regningen stod der tre menuer. Vi skulle altså betale for mad til gæsten, selv om han ikke havde fået én eneste bid. "Han tog plads op", lød beskeden (Han sad for enden af et lille tomandsbord). Det var samme, uforskammede tjener. Dengang tog vi ikke konflikten, for vi ville ikke lade én horribel oplevelse ødelægge de aften, vi havde med gæsten fra København. [..] Du kan tage det helt roligt. Vi kommer aldrig på Forchetta igen.

[..]