Nora T.
Jeg havde en rigtig uheldig oplevelse med Gold Pantera. Jeg tog ud til salonen hvor jeg havde en aftale kl 16.30. Først da jeg kom derud så jeg, at de havde ringet til mig to gange imens jeg cyklede derud. Det viste sig at en kunde før mig var forsinket, og de i stedet for at skære på den forudgående kundes behandlingstid, havde valgt at udskyde min behandling med en halv time. Jeg havde ikke mulighed for at udskyde hele mit dagsprogram med et vigtigt møde og andet med en halv time, og Gold Pantera var ikke til at diskutere med, så jeg måtte cykle hele vejen tilbage til København uden nogen massage. Jeg ringede rimelig utilfreds til salonen, og bad om at få mine penge tilbage. Her sagde de ordret til mig: "If you call here one more time, we will talk to our lawyer, and next time we will see you in court. Do you understand what I'm saying?".
Alt hvad jeg sagde var at jeg var utilfreds og ikke havde lyst til at få en ny tid i salonen, på en meget pæn måde. Så jeg føler mig fuldstændig chokeret over den måde Gold Pantera behandler deres kunder på.
Jeg er både stødt og skræmt. Gold Pantera tilbød mig en ny tid, men jeg følte ikke for at tage derud igen. Og jeg synes egentlig heller ikke det er rart at skrive dette, efter at være blevet truet med retsforfølgelse af salonen, men altså, jeg ville da selv være interesseret i informationen som potentiel kunde. :-(