Ole Nørgaard

Sct. Ibsgård er katagoriseret som plejehjem; men med hensyn til "pleje" er det absolut så som så!

Forleden besøgte jeg selv og min nærmeste familie vores "kære" på hjemmet sidst på eftermiddagen (stedets driftsleder kalder beboerne for de pårørendes "kære"). Ved ankomsten var vores "kære" sengeliggende med urinvejsinfektion og lungebetændelse - med morgensøvn i øjnene, med helt udtørret mund, totalt livløs og ude af stand til at kende sin egen nærmeste familie, klam og svedig, under dyne, iført bl.a. lange strømper, bag lukkede vinduer med solen skinnende ind på sengen, uden mulighed for at tilkalde hjælp/"pleje" (kaldesystem ikke installeret) og uden mulighed for at række ud efter væske på grund af manglende selvhjulpenhed.

Umiddelbart inden ankomsten bemærkede man i øvrigt, at en medarbejder (vikar) var i færd med at rense sine egne negle i beboernes fælles opholdsstue!

Min nærmeste familie (beboerens ægtefælle og børn) gav i hast vores "kære" rigeligt med væske, gav kold klud på panden, målte temperatur (viste sig at være 38,6), fjernede morgensøvn i øjnene, fjernede dyne og strømper, gav tørt undertøj på og foretog ny lejring på grund af tryk et enkelt sted.

Cirka en halv time senere kunne vores "kære" igen kende os og svare korrekt på simple spørgsmål.

Den håbløse "pleje" af vores "kære" forud for besøget rækker højst til karakter 1.