P. Rasmussen

Der er ingen tid til en, og de lytter ikke, ligesom de ikke husker aftaler fra gang til gang. Man føler sig fremmed, hver gang man kommer derind.

Jeg blev den ene gang skældt ud for, at jeg havde bestilt en tid til en blodtryksmåling for at forny mine p-piller, ligesom jeg havde gjort året inde og altid havde været vant til at gøre hos min tidligere læge. Den slags kunne sygeplejersken da gøre. Det var der ingen grund til, at jeg spildte [lægens] tid på. Jamen undskyld, men burde jeg så ikke have fået det at vide? Nårh ja, note til det, så spurgte [lægen] mig, om det var første gang, at jeg skulle have pillerne - jeg har haft taget dem i over 10 år.

Jeg har også haft beklaget mig over smerter i brystet i over et år, og [..] sendte mig først videre, da jeg efter et år slog i bordet og sagde, at jeg ville have en scanning eller lignende, når [..] konstant sagde, at det bare krævede motion, og så ville det gå væk af sig selv. Ja, jeg begyndte at motionere mere regelmæssigt, men da det ikke ændrede noget, og røngtenfotografiet intet viste, så sagde [lægen] bare, at [..] ikke kunne hjælpe mig - hvor efter [lægen] åbnede døren, og så kunne jeg bare gå.

[..] Jeg kom ind med så ondt i knæet, at jeg knapt kunne gå, og sådan havde jeg haft det i to uger. [Lægen] tjekker, hvor det gør ondt, giver mig et bandagebind om og siger, at det skal jeg bare gå med, og så går det over af sig selv, og så måtte jeg have en god dag - sagt uden et smil eller venlig tone. [Lægen] viste mig ikke, hvordan jeg skulle sætte det på, og [..] havde bare brugt tape til at holde det, så så snart jeg kom hjem, sad det skævt, og jeg kunne ikke rette det. Jeg var desuden kommet ind tyve minutter før tid, da ventesalen var fuldstændig tom - rart nok, men det betød ikke, at [lægen] ikke havde travlt med at smide mig ud igen. [Lægen] gik bare op og åbnede døren som tegn til, at nu kunne jeg gå.

Altså ved første øjekast virker det som et udmærket sted. Ventesalen er ret lille, men den er nu meget hyggelig. Indelukket om sommeren grundet manglende ventilation, men ellers er rammerne gode. Forresten er sygeplejersken rigtig sød, eller det var hun dengang, jeg var derinde grundet mit ondt i brystet. Hun hentede lægen, da hun kunne konstatere, at hun ikke kunne hjælpe mig med, hvad der var i vejen. Lægen var (selvfølgelig?) sk*de sur over, at [..] skulle forlade en anden patient for at se til mig, når jeg ikke havde en tid [..].

Konsultationerne må maksimalt tage 10 minutter, og det holder de bestemt. Jeg kommer stort set altid ind et kvarter eller tyve minutter før tid. Og jeg finder det egentlig ikke særlig positivt.

Du kan kun ringe indtil kl. 12, så mellem kl. 12 og 16, der er det bare synd, hvis du skal halvakut til lægen, for lægevagten åbner først kl. 16.

Efter kl. 12 hos lægen, så er det en telefonsvarer.

Den sniger sig op på en toer, fordi jeg faktisk fik antidepressiv medicin, og min læge virker til at tage det seriøst - også selvom [..] ikke husker noget fra gang til gang. Og p.t. er det frygten for en anden dårlig læge og at skulle sætte en anden læge ind i min depression, der gør, at jeg endnu ikke er smuttet, men så snart jeg kan komme ind på et sted, jeg får anbefalet, hvor der er en kvindelig læge, så er jeg den, der er skredet.