Palle Lundgård Nielsen
Herning
Vi var 6 personer der havde besluttet at vi ikke gad lave aftensmad, men i stedet for ville spise ude. Der var flertal for pizza og valget faldt på Marco Polo. Det skulle vise sig at være en beslutning som vi fortrød senere.
Vi ankom og fik efter forholdsvis kort tid bestilt både mad og drikkevarer.
Det blev til 5 pizzaer og en gang American Ribs.
Efter 50-55 minutter fik vi så vores mad, eller det vil sige 4 af os fik vores mad, de to sidste fik ikke deres pizza, da man var kommet til at ødelægge dem (brændt på??). De måtte så vente yderligere 10 minutter før de fik deres, hvilket vel i og for sig må siges at være hurtige eftersom de første 3 pizzaer var 50 minutter undervejs, men alligevel "træls", da de andre var godt halvfærdige med deres mad.
Og så til selve maden.
En pizza var så oversmurt med dressing (salatpizza) at den næsten var uspiselig. Jeg har set rigtigt mange salat pizzaer med salat dressing, men ALDRIG i de mængder.
American Ribs med pommes frites, var i stedet for Ribs med kartoffelbåde stegt i friture. De svømmede i friture olie, de smagte kun af olie, man kunne IKKE smage kartoflen overhovedet og hvis man pressede på en med gaflen ja så løb olien ud af dem. Da vi klagede over kartoflerne fik vi blot beskeden at de normalt serverede det med pommes frites, men at dem var man løbet tør for, så jeg fik i stedet for kartoffelbåde. Normalt et OK bytte, men bestemt ikke i dette tilfælde.
Betjeningen tog blot kartoflerne ud i køkkenet, men mere hørte vi ikke til det, ingen nye kartofler, ingen forklaring/undskyldning eller afslag i regningen.
Det skal dog siges at 4 af de 5 der fik pizza var rimelig tilfredse med deres pizzaer bortset fra forsinkelsen.
Alt i alt en af de dårligste oplevelser jeg har haft på en restaurant i Danmark.... Kan bestemt IKKE anbefales.