Paul Hertz

#3
Paul Hertz
3 bedømmelser
23.09.2013

Vi valgte at lade CAN Tømrer stå for udskiftningen af vinduer i vores hus, fordi [..] virkede kompetent og pålidelig. Det har vi ikke fortrudt.

Tilbuddet fra CAN var ikke det billigste, men det var gennemarbejdet og velargumenteret.

Da arbejdet gik i gang var [..] omhyggelige og grundige, og vi følte, at opgaven blev varetaget med stor omhu.

Arbejdet foregik hurtigt og med meget få gener for os, selvom udskiftningen foregik midt i vintertiden.

Resultatet er fejlfrit både inde og ude. Og pænt!

Dialogen under hele projektforløbet har været god og nem.

Jeg vil til enhver tid anbefale CAN Tømrer til andre.

#2
Paul Hertz
3 bedømmelser
07.11.2012

Marco Murer har renoveret vores kælder efter en mindre vandskade. Vi fik lagt klinkegulv og ordnet vægge.

Både fagligt og menneskeligt var det en fornøjelse at have Marco og hans folk tilknyttet.

Arbejdet er veludført, det blev klaret forbløffende hurtigt, og resultatet er fuldt ud tilfredsstillende.

Al kontakt før, under og efter projektet var behagelig, og det var rare folk, som virkede tillidsvækkende, der udførte arbejdet.

Vi har kun godt at sige om Marco Murer og vil til enhver tid anbefale ham til andre!

#1
Paul Hertz
3 bedømmelser
09.12.2008

Kontaktede Amager Sanitetsservice for at få ordnet nogle småting - lidt rørarbejde og udskiftning af en cirkulationspumpe.

Arbejdet er efter min (lægmands) vurdering rigtig godt og professionelt udført, og svenden, der løste opgaven, virkede kompetent og ryddede pænt op efter sig.

Men ØV for en kontakt jeg havde med firmaet ("Mester") i forbindelse med opgaven!

Ved første telefonsamtale var Mester måske lidt vel "frisk" i tonen, men jeg stolede alligevel på navnet og bad dem løse opgaven.

Da jeg efterfølgende kontaktede Amager Sanitetsservice, fordi jeg følte, regningen virkede til at være i overkanten, blev jeg nærmest overfuset og skældt ud af Mester. [..]. Det var en særdeles ubehagelig oplevelse, som efter min mening på ingen måde stod mål med mine spørgsmål til fakturaens størrelse.

Hvad enten, jeg faktisk er blevet overfaktureret eller ej, kan jeg ikke vide, men summa summarum føler jeg stadig, regningen virker (for) stor. At jeg oven i købet blev overfuset, gør mig naturligvis ikke mere positivt indstillet. Derfor ender oplevelsen med Amager Sanitetsservice desværre med at være overvejende negativ.

Ærgerligt at [..] skal overskygge glæden ved et antageligt veludført arbejde ...