Pernille F. Kristensen

#1
Pernille F. Kristensen
1 bedømmelse
04.10.2012

Vi er lige kommet hjem efter to uger i Thailand, arrangeret af Profil rejser. Vi fløj direkte til Bangkok lufthavn hvor der stod en chaffør klar til at køre os til vores hotel Rembrand i Bangkok. Vi havde to dage på egen hånd til at udforske Bangkok. Alle vegne vi kom rund var folk utrolig søde og hjælpsomme og vi vi set rigtigt meget. På 3. dagen blev vi hentet af en guide som skulle følge os på vores 5 dags tur nordpå. Vi blev meget overrasket da vi fandt ud af at det kun var os som skulle afsted, da vi havde troet at det skulle foregå i bus med en masse andre. Det var ren VIP tur, og vi fik af vores fantastiske guide NING set og lært meget mere end der stod i programmet. På turen mod Shaing Mai overnattede vi på de smukkeste hoteller. Vi fik oplevet at komme ud på de lokale skoler og se børnene synge nationalsangen til flaghejsning. Vi lærte hvordan man bliver velsignet af munkene. Vi red på elefanter i junglen, sejlede i speedbåd ved den gyldne trekant og meget meget mere. Efter 5 dage og 1400 km fløj vi retur til Bangkok, hvor vi igen blev hentet af en chaffør, og derfra kørt til en dejligt bungalow hotel i Hua Hin. Vi var så fyldt op af oplevelser så de næste 6 dage nød vi sol, strand og masser af massage. Der er masser af ting at opleve i Hua Hin om aften. Der er nat markedet, rigtig gode fiskerestauranter, langs vandet. Et hav af skrædder, som alle gerne vil sælge dig noget. Vi valgte til sidst at få syet et jakkesæt, 5 skjorter og en flot kjole, til ca. 2.000 kr. i alt. Vi er helt klart ikke færdige med Thailand, og er blevet mødt med så meget venlighed, god mad, og en masse spændende oplevelser. Vi kan varmt anbefale Profil Rejser, og det er bestemt ikke sidste gang at vi lader dem arrangerer vores rejse.

Mange hilsner
Pernille & Jan Kristensen