Peter Steindorff Mikkelsen

#1
Peter Steindorff Mikkelsen
1 bedømmelse
24.03.2013

Den 23/3 2013 - Vores familie har altid elsket at spise på kinesiske restauranter, så da min hustru, vores mindste søn og jeg kom forbi Zi Yang igår tænkte vi (på trods af den sure smiley) at det må prøves!!! Det skulle vi så ikke have gjort - det var den ringeste kinesiske restaurant, hvis ikke den ringeste restaurant (grillbarer indbefattet) som vi nogensinde har prøvet!!! Personalet var søde nok, men for få - når fx sodavand skulle hældes op, blev isterningerne godt nok taget op med en ske men fordelt i glassene med hænderne af de to personer samtidig med de betjente pc, kortterminalen, penge, servering etc. - der manglede de små soya/sur/sød-stationer på flere af bordene - Spisearealet var dumt fordelt på begge sider af indgangspartiet samt serveringsdisk/reception/betalingsområde, da maden stod i den modsatte ende af hvor vi blev placeret. Dette resulterede i at man skulle igennem en horde af ventende kunder (ventede på ledige borde?), betalende, forespørgende og bestillende kunder hver gang du skulle have mad og op med den igen. Dette gangareal var oveni yderst smalt af en hovedfærdselsåre at være, så man måtte sno sig igennem. Madarealet var ligeledes smalt og yderst rodet og uoverskueligt, man vidste ganske simpelt ikke hvad der var hvad, så ved nogle af retterne/sovsene prøvede man sig ganske simpelt frem. Jeg må sige, at den kulinariske oplevelse var mangelfuld og langt under kinesisk standard (det eneste af det serverede der holdt standard, var min Tsingtao, de hvide ris og ris-chips). Vi har aldrig oplevet så ringe standard af kinesisk mad, hverken i Danmark, udlandet eller Kina - kødet i forårsrullerne var ikke homogent (underlige klumper i), de stegte ris sejlede i noget, som jeg håber var olie, isterningerne var håndbefamlede, den sur/søde sovs smagte af syltetøj, sushien var tør og kedelig, de dybstegte retter var ringe tilberedt (eller for gamle) etc. Vi (inklusive vores søn på 7) har aldrig spist så lidt på en kinesisk restaurant og været så enige om at her kommer vi aldrig igen (selv hvis vi blev inviteret). Vi tør simpelt ikke tænke på hvorledes køkkenet bliver håndteret, når vi har oplevet restauranten!!! Den sure smiley burde være gnaven og med hængemule!!!