Raja Majid Afzal

#1
Raja Majid Afzal
1 bedømmelse
30.12.2008
 

Man skal ikke underestimere denne uddannelsesinstitution og lade ens fordomme stå i vejen for ens egen vilje. Det er det råd jeg kan give i denne henseende. Efter tre års erfaring har jeg kun gode ting, at sige om velfærden og ikke mindst det faglige niveau på skolen.

Ens første reaktion er altid forkert, det lyder som en kliché, men ikke desto mindre er det sandt. Jeg havde - som mange andre - under behandlingen af valg af gymnasium hørt sardoniske kommentare om denne institution. Jeg oplevede, som sagt, på egen hånd, at de disse beskrivelser ikke var i overensstemmelse med det faktuelle. De negative ting, som man hørte fra folk om gymnasiaet var oftest fra elever, der havde hørt ngt. fra andre elever...osv. Prøv (for jeres egen skyld) gymnasiet før i vælger det fra. Skolen består af lærer, der er erfaringsfulde (tænker på alderen), hvilket kun er en god ting. De ved, hvordan man skal videreformidle viden, således at man har en chance for, så at sige, at fatte, hvad det drejer sig om fx dansk. De enorm engageret i undervisningen, både de lidt ældre og unge lærer (ihvertfald dem jeg havde). Rent socialt er skolen også helt i top i form af sammenholdet samt diverse arrangementer, der foregår året rundt.

Af fare for at have lydt, som en eller anden promoter, der prøver, at fremføre en suggestionsvirkning, beklager jeg. Men gymnasiet endte med at betyde enormt meget for mig. Som indvandrer kunne jeg ikke lade være med, at strejfe over tanken mht. valg af gymnasium (ca. fem år siden) om jeg ville blive behandlet anerledes, fordi jeg havde en anden baggrund (ngt. der ikke kan undgås, når man tænker på al den negative polemik, der er om indvandrere). Men det viste sig - til min glæde - at være det diametraltt modsatte. Gymnasiet, her tænkes på administrationen og personalet, er dygtig til at skabe en dialog blandt de forskellige etniske minoriteter og flertallet. Det gør, at man ikke føler sig uden for, hverken i det faglige eller det overornet sammenhold, der eksisterer blandt klasser.

Københavns åbne gymnasiet er, som det nok må fremfår by now, ngt. jeg vil huske tilbage på med et smil, fordi jeg opnået det jeg havde håbet på, nemlig et studentereksamensbevis samt gode venner.

Et sidste råd her ved falderebet til dem, der ikke gav op og stadig læser dette: Prøv, for jeres egen skyld, Københavns åbne gymnasium ad og skab herved jeres egen erfaring. Lad være med at vælge det fra udelukkende på baggrund af rygter.

Majid Afzal, årgang 2007