Rakel G.

#1
Rakel G.
1 bedømmelse
18.06.2019

Min søn har gået i Skovhytten i to år nu og jeg er simpelthen så glade for, at vi lige netop valgte denne børnehave. I Skovhytten er der et helt fantastisk børnemiljø, hvor børnene kan opdage verden og hvor der er plads til at udfolde sig. Børnene bliver desuden simpelthen bare så kloge og fysisk dygtige. Min søn udforsker skoven hver dag, hvor han sammen med de andre børn og de dejlige pædagoger finder sjove dyr, sten, svampe og blomster. Børnene kommer på rigtig mange ture i skoven, på biblioteket og der bliver lavet en del aktiviteter og lege. Desuden får de også besøg udefra, der kom f.eks. en og viste dem hvordan de kunne lave sin egen kompost og over flere gange har børnene været på en musisk tidsrejse hvor de mødte ”stjernetrolden” og det var jo bare et hit!

De fleste af pædagogerne har været der i mange år, de er fagligt funderet, rigtig gode med børnene og er altid klar til en snak om stort og småt.

Jeg vil varmt anbefale denne dejlige børnehave.