Rakel H.

#1
Rakel H.
1 bedømmelse
08.07.2017

Vi har været rigtig glade for Sjællandshuse vuggestue. Vores søn har følt sig tryg fra dag 1, han elsker sine pædagoger og vi har aldrig måtte efterlade ham i tårer eller noget lignende. Jeg synes nogle af Sjællandshuses styrker er at man føler sig virkelig hjemme på en måde når man er der, det er både de hyggelige omgivelser og det imødekommende og venlige personale. En styrke er også at de sætter børnenes velvære højere end alt andet. Børnene bliver ikke udkørt med alle mulige opgaver og planer, men kreative og udviklende projekter bliver introduceret til dem når de er tilfredse og i god balance, så der er plads til at lære. Min søn kommer hjem med alle mulige sjove projekter og billeder han har malet, og så er de meget dygtige til at tage billeder og hænge op på stuen så man kan få en ide om de sjove ting de har lavet sammen. Det vigtigste for os er dog det - at vores søn har altid følt sig enormt tryg ved stedet og personalet. Kan varmt anbefales af os :)