Rasmus B.
Anbefales varmt. En af de få intime institutioner (integreret vuggestue og børnehave), der resterer på Nørrebro: 3 små stuer med maksimal tryghed, eget (øko)køkken, stor fleksibilitet vedr. aflevering og afhentning og stor personalestabilitet. Rammerne er meget urbane, men pædagogerne er rigtig gode til at udnytte både kultur og natur i nærområdet - gårdmiljøet er grønt, udflugterne hyppige og varierede og går både til parker, museer, dyrene i De Gamles By, børneteatre mv. Jeg har haft tre børn i Hønsegården og har personligt været glad for ikke at skulle navigere efter faste opsamlingstidspunkter som udflytterbørnehaver jo kræver - og synes at bydelens kvaliteter og institutionens ro og tryghed fint opvejer for de færre timer i skovbunden.