Rebecca A.

#1
Rebecca A.
1 bedømmelse
29.01.2021

Her har vi fået en glad og lykkelig pige, som tager glad afsted til børnehave om morgenen og kommer glad hjem hver dag. Vi er så taknemmelige for, at vi har fået plads netop her. Strandkvarterets børnehave giver børnene mulighed for at udvikle sig som hele mennesker o.

Vi har masser af beundring for Christin, René og resten er det dygtige personale. Her er bare nogle af de mange grunde til, at denne børnehave er et fantastisk sted:

(1) Forskningsbaseret pædagogik: Christin og resten af personalet tager den seneste forskning i børn, pædagogik og trivsel med ind dagligdagen, som er centreret om børns trivsel, klare rammer og værdier.

(2) Refleksiv og inddragende: Børnehaven inddrager forældre og børn i beslutninger og dagligdag, forældre lærer også noget nyt og udvikler sig sammen med sit barn.

(3) Kærlig og tryg: Fra første dag kan man mærke, at her er kærligheden og trygheden det fundament, som børnehaven er bygget på. Dit barn er elsket. Og det kan mærke det!

(4) Natur og aktiv leg: Lad dig ikke snyde af, at adressen er en lejlighed. Børnene kommer ud næsten hele tiden, ofte i skoven og på spændende legepladser, og de bliver ligeså robuste, som et skovbørnehavebarn. Så barnet får masser af smukke naturoplevelser også i denne børnehave.