Rikke Kokholm
Vores søn har gået i Vuggestuen Søstjernen siden han var 8 måneder. Da det er en garantivuggestue var vi noget beklemt ved at overlade vores første søn til "sådan" et sted, men vi har ikke fortrudt det et øjeblik. Her er overskud til hvert eneste barn og plads til at være den man er. Uanset om man er en tumling eller en mere forsagt type. Dejlige pædagoger og medhjælpere, der altid har en sød kommentar med på vejen og tid til at fortælle om dagen, der er gået. Vi fik tilbudt plads i vores oprindelige ønskevuggestue efter nogle måneder, men valgte at blive i Søstjernen og vi har ikke fortrudt det et øjeblik. Desværre kan man ikke blive skrevet op på stedet, så når lillebror skal i vuggestue, kan vi bare krydse fingre for, at vi ikke får de plads de steder vi har ønsket, så han kommer i Søstjernen.