Rina M.

#1
Rina M.
1 bedømmelse
12.01.2014

Strandkvarterets Børnehave er et fantastisk sted, 3 års børnehaveliv er lang tid og den tid skal bruges sammen med voksne der ser børnene og ser deres individuelle behov, som går ind i konflikterne børnene imellem og som giver feedback til forældrene på en konstruktiv måde. Som lærer børnene hvordan man er en god ven, hvorfor man skal tale ordentlig til hinanden, hvad respekt er, hvad høflighed er, hvorfor man skal høre efter hvad de voksne siger, hvorfor der er regler etc etc. Det er ikke bare et sted man afleverer sit barn til fri leg, der er så meget vigtigt indhold der bliver fyldt på af de super voksne, der er der. Alt imens der leges både inde + ude, tages i skoven, laves rytmik, tages i teater, klædes ud osv. Lad jer ikke afskrække af at der ingen legeplads er, og tro ikke at børnene så ofte bliver holdt indenfor fordi det er for besværligt at gå ud, sådan er det slet ikke. De er ude i al slags vejr. Tag på besøg og mærk stemningen, der er så hyggeligt - og det synes børnene også!