Robert F. Sørensen
Jeg har i to år trænet muay thai i NKC, og jeg har altid følt mig velkommen i denne åbne og fleksible klub. Som begynder var jeg lidt skeptisk i forhold til at starte, på grund af min relative høje alder (30 år, i relation til fuldkontakt kampsport), men folkene i klubben, instruktører såvel som elever, har været rigtig gode til at tilpasse niveauet, således at både indlæringen og det sociale aspekt har været optimal. Jeg kan derfor anbefale alle at prøve kræfter med kampsport i NKC hvis man har interesse i den retning. Desuden ser jeg det som en stor fordel, at der er et så godt sammenarbejde mellem de forskellige stilarter, at man frit kan prøve kræfter med de forskellige stile indenfor samme kontingent, både på kampniveau og på "trænings"-niveau.