Sanne Stöwer
Jeg er så glad for, at jeg ikke lod mig skræmme at de bedømmelser der ligger herinde.
Vores dreng er startet i småbørnsgruppen i Ryvang 2 og jeg er mere end tilfreds med indkøringen og det fantastiske sted.
Der er super engagerede medarbejdere, der er i øjenhøjde med børnene og leger rundt og sætter de fedeste aktiviteter igang, som børnene bare er helt med på. Måden der bliver snakket til børnene på er bare så ordentlig. Virkelig anerkendende og uden bebrejdelse. Vi bliver mødt med go' energi ved bussen hver morgen & der er ingen tvivl om, at vores dreng føler sig som noget helt særligt.
De bakker op om børnenes beslutninger og viser dem tillid ved at turde lade dem udfordre sig selv. De er der hvis de falder.... Jeg har, som forældre, fuld tillid til at de gør deres arbejde ordentligt.
Der er gjort op med kaffesnakkekulturen og min oplevelse er, at de i den grad er der for børnenes skyld.
Der er dyr, som børnene hjælper med at passe dagligt og geder som de lærer at omgås.
Der er hyggeligt musik som spiller ud over legepladsen og som er med til at plante en stemning af glæde, sammenhold og go' energi.
Et besøg på legepladsen en helt almindelig onsdag gjorde, at vi fik skrevet vores dreng op. Der var opstillede ramper til de små børn på scootere og en medhjælper der sørgede for at de fik hjælp af hinanden og ventede på tur. Der var en voksen der gik og spillede guitar og sang om det børnene lavede. Der var en voksen i sandkassen, der sørgede for, at livet på legepladsen ikke blev for stort og uoverskueligt. Altså,-tanker omkring hvorfor man gør som man gør og pædagoger og medhjælpere der gerne vil være med til at gøre en forskel. Det kan jeg godt li'. Så mit møde med Ryvang 2 har indtil videre været rigtig positivt. Og vigtigst af alt. Min dreng vil rigtig gerne afsted om morgenen!