Sine B.

#1
Sine B.
1 bedømmelse
04.02.2015

Min datter Agnes går i vuggestue afdelingen på Hans Knudsens Plads og min datter Marie går i børnehaven i Bellmannsgade. Jeg er utrolig glad for at kunne aflevere mine børn i en vuggestue og en børnehave som har så trygge, faste, rolige og udviklende rammer.

I Børnehaven i Bellmannsgade hvor min ældste datter går er der personale som altid er lydhør og som hver dag giver stor omsorg og tryghed for min datter. Der er en fast struktur som skaber ro og forudsigelighed for børnene og dermed tryghed og nærvær. Der er altid gang i mange kreative projekter, og det er fantastisk med det store legeplads område som er grønt og med en bålplads som flittigt bliver brugt. Min datter elsker at gå i denne børnehave og det er i øvrigt også kun her hun spiser pesto, hummus og chili;)

Kong tumles vuggestue hvor min yngste datter går har et fantastisk stabilt personale som tager sig kærligt af mit barn, kender og kan aflæse mit barn og spørger omsorgsfuldt ind til hende. Min datter får lækkert variende mad, tumler, danser, kommer på tur og leger på den fine legeplads. En skøn og anbefalelsesværdig vuggestue.