Sofie E.
Jeg er så heldig, at min søn går på en af Amagers bedste børnehaver, og det vil jeg gerne dele med andre Amagerkanere.
Hjems børnehave ligger på Ungarnsgade, og er en lille hyggelig institution med højt til loftet, og med et nærværende, positivt og virkelig kompetent personale. Af de tre institutioner han har gået i, har vi aldrig oplevet så markant et overskud og en arbejdsglæde som vi har her. Banalt som det måske lyder, så virker Hjems børnehave som et hjem og ikke en institution.
Min søns børnehaveliv er gået fra gråd og mistrivsel i en stor institution, til glæde og tryghed i denne lille oase. Hjems børnehave har betydet en markant forbedring af både hans og vores families trivsel.
Vi synes det er ærgerligt for Amager og København, hvis samlebåndsfabrikker for børn, ender med lukning af små velfungerende børnehaver. Vi håber derfor inderligt, at mange vil opdage hvor dejligt et sted Hjems er.
Mit budskab kort: Drop superinstitutionerne og vælg en lille tryg super børnehave.