Sofie Ejlersen

#1
Sofie Ejlersen
1 bedømmelse
27.08.2007

Jeg kan varmt anbefale vuggestuen væksthuset.

For det første har den store fantastiske udearealer med masser af sol, græs, træer og hemmelige kroge, hvor man som et lidt større vuggestuebarn kan finde plads og fred til fordybelse. Der serveres sund, varm mad hver dag, der arrangeres aldersindelte aktiviteter som f.eks. rytmik på tværs af stuerne, og vores datter har over sommeren været på småture ud af huset til jazz, soppesø og danmarksakvarium for at nævne nogle.

Først og frememst har vores oplevelse fra dag eet været at væksthuset er et trygt og rart sted for vores datter at være. Vi oplever at pædagogerne på stuen "ser" børnene og deres forskellige behov, og at de gerne besvarer vores mange spørgsmål og i det hele taget engagerer sig i at få en god dialog med os forældre.

Det er en ekstra komfort som forældre, at institutionen har udvidede åbningstider, og i forhold til en evt lang venteliste skal man ikke afholde sig fra at søge. Det er en stor institution, så trods 17 børn på venteliste og ingen dokumenterede særlige behov for udvidede åbningstider, fik vi tilbudt plads til den ønskede dato.

jag kan kun opfordre til at tage den med på listen over institutioner, der skal tjekkes ud. Jeg var MANGE steder før jeg fandt denne lille oase på bispebjerg hospital.