Sofie N.

#1
Sofie N.
1 bedømmelse
05.12.2018

Strandkvarterets Børnehave har for os været det helt rigtige valg. Vi oplever et omsorgsfuldt og kærligt miljø, hvor der stilles krav og hvor gode værdier er et fast punkt på de daglige børnemøder. Der tænkes i støjzoner, hvilket gør at børnene kan trække sig hen i roligere omgivelser, hvis de har brug for en pause. Hver dag – på nær tirsdag, hvor der er rytmik – går turen til en lokale legeplads. Enkelte dage får børnene selv lov til at vælge, og enkelte dage tager Børnehaven på længere ture.

Til at begynde med, var vi bekymrede for, hvordan vores datter ville reagere uden lur, at Børnehaven ikke har egen legeplads og at der ikke er fælles madordning. Ingen af delene har været noget problem. At børnene selv har madpakke med, giver mulighed for at tage på længere ture.

Vi har en meget glad 3-årig, der elsker at komme i Børnehave – og kan derfor klart anbefale denne institution.