Steen Christensen
Nedenstående er skrevet af en mangeårig kunde som nu har fået nok af DHLs totale mangel på service i bogholderiet.
DHLs bogholderi er helt umuligt. Hvis du har en reklamation over forkert fakturering beder de om at man sender en fax om problemet og så vil de vende tilbage. Jeg har haft adskillige fejl i fakturaer og har sendt fax, men det er endnu aldrig sket at en fra DHL er vendt tilbage. Når man så efter uger eller måneder kontakter DHL for at høre om der snart sker noget i sagen, så er der ingen som kender til det og man bliver bedt om at sende en ny fax! Jeg har flere af disse sager kørende som DHL trods adskillige forsøg fra min side om at få løst, stadig kører uden at DHL gør noget for at løse dem. I stedet sender DHL rykkerbreve og rentefakturaer ud, tænk hvad det koster i administration når det kunne være undgået hvis bare én i deres organisation tog sig sammen og fik rettet fejlene.
Til andre potentielle kunder til DHL: "Find en anden transportør", det er helt umuligt at få rettet fejl i DHLs fakturaer.
I vort firma har vi det seneste år benyttet andre transportfirmaer og her er der ingen problemer omkring reklamationer, de løses hurtigt og professionelt!