Steen Knudsen
Vi har tidligere været rigtig glade for stygge krumpen, og har været der rigtig mange gange. Der skete det, at jeg, min bror og svigerinde og mine niecer ville på stygge og spise frokost. Vi stillede os op udenfor, hvor der står at man skal vente for at få et bord. Der var ingen kø, og den ene af pigerne skulle tisse. Vi står pænt og venter, og min bror træder et skridt ind i restauranten for at spørge, om hun må bruge toilettet, mens vi venter. Han bliver omgående grebet i armen af denne her person, som spørger om han ikke kan læse. Min bror svarer: Jo, vi kan godt læse, og vi står pænt og venter, men må hun ikke låne toilettet mens vi venter. Bemeldte person hører overhovedet ikke efter, men spørger igen, om vi ikke kan læse. I mellemtiden smutter den tissetrængende sig bag den her kedelige person og ind på toilettet, for hun er virkelig i nød. Jeg siger til ham, at jeg synes han er temmelig grov, hvortil han svarer at han SKALl være der, og at vi MÅSKE kan få lov til at være der. Vi er nødt til at blive stående og vente på hende der er smuttet på toilettet, og den anden niece er begyndt at græde - han er jo temmelig stor og truende. Lidt efter kommer han ud og spørger om vi skal spise, hvortil jeg svarer, ja men ikke her, og siger til min bror at vi kan gå over på den anden side til Cafe Vesterå. Omtalte person råber efter os: Ja, gør det, der er altid plads - underforstået, at det er er dårlig sted, hvad det overhovedet ikke er. Ja, det er trist, men jeg kender flere der har oplevet noget lignende.