Stinna Pia Jensen

Jeg har lige nu en god bekendt gennem mange år [..] som er kommet på akut centret. Jeg kommer som pårørende. [Min bekendte] ligger i sengen han er ved at få koldbrand i foden og kredsløbet er meget dårligt. Han ligger i sengen, jeg spørger personalet om de vil tage ham op. Nej, det kan ikke lade sig gøre. Jeg tænker på han skal bevæge sig for at blodet kan komme rundt. Næste dag, dvs. mandag d. 4-10-2010, er han heldigvis oppe, det bliver jeg glad for. Jeg siger til [ham] lad os gå ud i haven så du kan få noget luft. Men plejepersonalet siger nej, det kan ikke lade sig gøre. Han skal spise. Ja siger jeg, han skal bare have rugbrød så det kan vel sagtens lade sig gøre. Nej nej bliver der sagt. Okay siger jeg, så kan vi gå ud bagefter. Jeg er så inde at snakke med [en] sygeplejeske for [han] har udtrykkeligt givet udtryk for at han vil hjem. Han er ikke interesseret i at være der. Da jeg kommer ud i spisestuen igen, har de lagt [ham] i seng igen. Jeg siger, vi har lige aftalt han skal ud at have luft. I kan godt tage ham op igen. Nej bliver der sagt, det har vi ikke tid til. Jeg bliver stik tosset, men det er der ingen råd til. Plejepersonalet gør lige hvad der passer dem. Al den tid jeg har brugt sammen med sygeplejersken viser sig næste dag at være total spildt. Jeg ville gerne have [ham] med hjem, men det kan ikke lade sig gøre, for hjemmeplejen skal sættes igang. Godt, vi aftaler, jeg kan komme næste dag kl 1300, men intet er gjort. Han kan ikke komme med hjem. [Han] er en type der altid har sagt han aldrig vil sådan et sted hen, så derfor er det en kamp at få ham ud af det center. De mener de skal vurdere ham men i stedet for kontrollere ham. Andre kan ikke komme på plejehjem, de kan vente i flere år. Jeg sagde til [..] Valby Kommune, visitatoren, han ikke ønsker at komme på plejehjem, men alligevel gør hun alt for at finde et plejehjem til ham. Jeg siger til lederen på centeret han spiser intet her og [han] vil ikke snakke med jer. Han stirrer bare dumt på dem fordi han ikke vil være der, men de ser det som han er helt væk, demens. Plejeren sætter 5 fingre op foran [ham] og vinker. Jeg beder hende om at lade være og siger han snakker ikke fordi han ikke gider at snakke med jer. Lederen siger det er ikke forsvarligt for ham, at udskrive ham i dag. Jeg siger i kan ikke vurdere ham når han lukker af for jer. Han spiser hjemme ca 14 stk franskbrød. Spørg hans meget gode hjemmehjælper [..]. Han spiser intet her, så lad ham [..] komme hjem. Hold da op hvor pleje personalet gør meget for [ham]. De kan intet gøre, han er der mod sin vilje. Spiser intet. Ligger bare i en seng. Jeg spørger hvor er der et tv. Jamen vi har da tv på stedet. Hvorfor har [han] ingen tv så. [Han] ligger bare på sin stue. Jeg siger til [ham] han ikke skal spille dum så tror de at han er total demens. [Han] svarer, jamen jeg er jo ked af det og jeg vil hjem. Og jeg får ham til at sige til sygeplejersken [..] at han vil hjem, men bliver ikke respekteret. Den 5-10-2010. Vi ser om [han] bliver respekteret i dag og kommer hjem.