Susanne Boel

Ja, hvis jeg nogensinde bliver tilbudt aflastningplads på Egvad Plejehjem, så vil det blive med kommentaren, "ikke om det så var det sidste sted på jorden".

Aldrig har jeg lagt øre til ordene "det har vi ikke ressourcer til" så mange gange her.

Jeg er næsten ved at kunne sige det går mod omsorgssvigt i visse situationer.

Person har været på aflastning i en uge, inden der kom en mulighed for at kunne kalde på "hjælp" hvilket også resulterede i at personen faldt af kørestol og lå hjælpeløs på gulvet.. Snoren var uden for rækkevidde - personen havde ikke en chance for at nå den eksisterende snor. Som var på væggen bag sengen.

Men efter en uge fik personen, en mulighed for kontakt til plejepersonalet, en kalder på håndled.. Under al kritik.

En alm. gammel lav stol, var hvad man bød personen, som har et brækket lårben, parkingson, haft blodpropper, fået stent sat op for at lukke hul på kranspulsåre. Men ude på gangene stod den ene gode hvilestol efter den anden, ja pæn skal facaden være, men det menneskelige.. hm hm.

Jeg forstår slet ikke i vil være det bekendt.

Empati, er ikke et ord der lært af ret mange på dette sted Egvad Plejehjems aflastnings afdeling. Dog er der et par stykker som har empatien, det skal siges.

Jeg vil udforme et fyldestgørende læsebrev, som vil komme i den lokale avis.