Tabita P.
2 år er gået og tiden er kommet til at vores datter skal i Børnehave.
Det var tilfældet der gjorde at vi valgte Gummerup Vuggestue, men vi har fået mere end vi nogensinde havde forventet.
Gummerup Vuggestue er en institution, hvor man mærker varme og glæde så snart man kommer indenfor døren. Man fornemmer et stort engagement fra HELE personalegruppen, hvor pædagogisk udvikling og læring er en selvfølge. De har formået at skabe tryghed for både vores datter og os så den travle hverdag har forløbet lidt nemmere.
I lang tid sagde vores datter når bilen standsede foran lågen til vuggestuen om morgenen: "Så er vi hjemme!" - det siger vist det hele...
Vi kan varmt anbefale Gummerup Vuggestue til alle og glæder os over, at vi nu har en lillebror der starter. Så kan vi vente et par år endnu med den tårevædede afsked:-)