Tanja Finck

#1
Tanja Finck
1 bedømmelse
06.10.2013

Som tilflytter til Svendborg kommune og med to børn, begge i børnehavealderen, er vi kun positivt overraskede over Ovinehøj!

Lige fra starten hvor vi tog kontakt og til her 6 uger efter vores børn er startet, har vi intet at sætte en finger på.

Vores to unger stortrives, de bliver hver morgen mødt at smil og kram af deres pædagoger. De får lov til at udfolde sig, være kreative, aktive og ikke mindst være den de nu engang er. Børnene bliver udfordret, stimuleret og lærer på en sjov og motiverende måde.

Som forældre er vi super glade for den måde vi er blevet mødt på. Kommunikation, tid og overskud må være nøgleordene.

Der er altid tid til en snak omkring dagen, hvis der har været nogle lidt trælse episoder, og ikke mindst de mange positive episoder!

Vi sidder med følelsen af, "det skulle vi have gjort for længe siden".

Det er helt klart en institution vi vil anbefale til andre.

Så harmoniske og passionerede pædagoger gør bare at børnene får nogle gode år og vi som forældre ved at vi har truffet det rette valg.