Thomas Kanstrup

#1
Thomas Kanstrup
1 bedømmelse
07.03.2011

Jeg tror ikke på at jeg ville kunne få en bedre Efterskole end den her, jeg gik her et år og jeg ville ikke gå her et år mere, i frygt af andet år ikke ville kunne leve op til mine forventninger efter et år på skolen.

Jeg gik på skolen det tredje år den eksisterede, og jeg har følgende ting at sige:

Lærerne på skolen er fantastiske og man får som elev et helt specielt forhold til sine lærer. De er ikke bare ens lærer, de er ens venner da de deler fælles interesser og gider bruge deres fritid sammen med eleverne.

Undervisningen er inspirerende og innovativ. Den levende undervisning som Østerskov Efterskole udøver, fanger eleverne på en helt anden måde end vi er vant til fra folkeskolen. Jeg har personligt oplevet at næsten alle elever har forbedret deres karakterer fra niende til tiende klasse, efter et år på den her efterskole.

Sammenholdet mellem eleverne kan jeg ikke sammenligne med andre efterskoler, da jeg ikke har gået på andre selv, men jeg er ikke i tvivl om at alle har følt sig som en del af et fællesskab. Skolens ånd bygger meget på sammenhold, da alle som er en del af skolen ikke udviser arrogance eller fjendtlighed.

Jeg har opnået en utrolig personlig udvikling af at gå på efterskolen og jeg ville ikke bytte det år væk fra noget i verden. Jeg vil varmt anbefale Østerskov Efterskole, men giver den "kun" ni stjerner da man skal have en vis interesse for rollespil når man går der.