Thomas Lund
Nørrebros Børnehave er byens ældste institution med mere end 100 år som børnehave. Det er en lille børnehave som har til huse i en gammel og hjemmelig villa, med en dejlig og hyggelig legeplads. Personalet er erfarent og der vægtes en blid overgang fra dagpleje/vuggestue meget højt. Der er kun ca. 40 børn ialt, hvilket bl.a. skaber et tæt forældresamarbejde og en "alle kender alle" stemning. Vi har en dreng som mens han har været i børnehaven er blevet diagnosticeret med infantil autisme. Dette har tidligere været et stort problem i større institutioner hvor han har været, da der ikke var plads til forskellighed og ikke var det overskud der skulle til for at takle hans specifikke behov. Dette medførte at han ofte ikke blev inddraget i leg og andre aktiviteter med endnu svære sociale kompetencer til følge. I Nørrebros Børnehave er der et ældre personale med masser af overskud, og med den ro der skal til for at vores dreng kan føle sig tryg. Vi har været mere end tilfredse. Vi er gået fra en morgen med en ulykkelig dreng der græd fordi han ikke ville afsted, tårevædet afsked ved hegnet hvor ingen havde tid til at tage sig af vores lille dreng til at have en dreng i balance, der trives i institutionen og som glad tager med i børnehaven om morgenen og sidder og vinker i vinduet med et smil når vi kører. Hvad kan man sige - vores liv er blevet så meget lettere.